Gården kaldes borgmestergården efter By- og Herredsfoged og Borgmester C. Krabbe, der købte gården i 1877.
En regulering af brolægningen i Lillegade midt i 1800-tallet indebar en sænkning af gadens niveau og ligger faktisk til grund for de dårligdomme, der nu betinger en større istandsættelse af facaden mod Lillegade.
Den oprindelige kampestenssokkel blev dengang undermuret, men med dårlige materialer og for at skjule overgangen mellem nyt og gammelt, blev hele soklen pudset med i et tykt panser af cementmørtel.
Projektet
Opgaven startede i 2018 med en tilstandsvurdering, en bygningshistorisk redegørelse og en ansøgning til Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse og støttemidler.
Hen over sommer og efterår 2019 påbegyndtes undersøgelser samt understøbning og en total reetablering af kampestenssoklen. Derefter ny fodrem og istandsættelse af bindingsværk samt genopmuring af tavl og afsluttende malerbehandling i foråret 2020.
Videoer og artikel
- Video: Den gamle borgmestergård i Grenaa
- Video: Grenaa borgmestergård
- Video: Grenaa bindingsværk
- Artikel: Den gamle Borgmestergård i Lillegade (fra bogen "Grenaa og Omegn - før og nu 2019")
Videoer er lavet af Snedkermester Jacob Bach.